Skip to main content
  1. Ressourcecenter
  2. Råd om rekruttering og ansættelse
  3. Ansættelsesomkostninger
  4. Hvordan skal jeg forholde mig til forhandlinger om kandidatens løn?

Hvordan skal jeg forholde mig til forhandlinger om kandidatens løn?

Hvordan skal jeg forholde mig til forhandlinger om kandidatens løn?

Lønninger er regelmæssigt på toppen af de motiverende faktorer for arbejdere, og det er vigtigt, at du kan byde på en attraktive pakke inden for virksomhedens retningslinjer.

Taksering af jobbet
Som mange andre områder i forretningsverden er ansættelse en handel, der foregår på basis af udbud og efterspørgsel. Arbejdere med evner og erfaring påvirker udbuddet på jobmarkedet, og de virksomheder der ansætter til bestemte stillinger i øjeblikket påvirker efterspørgslen.

Efterhånden som man gennemgår processen med at ansætte nye medarbejdere, vil man også komme til en budgetbeslutning om, hvor meget man kan tilbyde i lønningspakke. Når man indrykker en stillingsannonce, skal man være klar over, at man vil tiltrække det rigtige niveau af kandidater og samtidigt holde et niveau, der ligner det, de nuværende medarbejdere tjener.

Hvor stort behovet er for en medarbejder, og hvor sjældne deres evner er, udgør fundamentet for beregningen af, hvad jobbet er værd. Vores Lønregner giver dig en idé om, hvor meget forskellige stillinger er værd.

Da de har set lønnen i jobbeskrivelsen, har du straks fået kandidaten i en holdning, hvor han nogenlunde ved, hvad han skal stile efter. De fleste mennesker værdsætter deres evner og erfaringer over det de faktisk er værd, og hvis du giver en lønramme, vil de fleste stile mod den øvre del af den.

Her er et par ting at huske, når du går ind i en forhandling:

  • Det drejer sig ikke om, hvem der åbner forhandlingerne, det drejer sig om udfaldet, I når frem til. Bliv ikke fornærmet, hvis kandidaten bringer lønnen på bane. For de fleste gælder det, at hvis lønnen ikke passer, er der meget lille chance for, at de tager jobbet.
  • Kandidaten vil have lavet sin egen undersøgelse ved at kigge på alternative stillingsannoncer og brug af lønregnere. Sørg for, at du er forberedt på deres spørgsmål og kan fortælle dem, hvorfor jobbet er takseret til det niveau, det er.
  • Gør alt for at finde ud af den sidste løn og personalegoder kandidaten har modtaget. De håber generelt på at opnå 10% over det, medmindre de foretager en drastisk karriereændring.
  • Forhandlinger drejer sig ikke om at vinde. Hvis en af parterne føler, at de har kapituleret og ikke forhandlet, så taber begge parter på det i det lange løb. Hvis kandidaten får mindre, end han føler, han fortjener, vil han straks være utilfreds, og du kan blive nødt til at søge efter en ny kandidat (med alle de dermed forbundne omkostninger) inden for et par måneder.
  • Gå ikke med på noget, du ikke kan holde. Hvis du bliver enig med en kandidat, at han skal modtage et vist beløb, og du så får afslag på det af økonomiafdelingen, så vil det sætte dig i en meget dårlig situation.
  • Brug forbeholdne forøgelser om muligt. Hvis I ikke kan blive enige om en startløn, kan du måske ændre balancen ved at gå med på en garanteret forhøjelse, efter han har afsluttet prøvetiden med gode resultater.

Forhandlingsargumenter
Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor mange penge du kan tilbyde kandidaten. Du har mange andre goder, du kan tilbyde kandidater, der kan være endnu mere værdifulde for dem end lidt ekstra kontanter hver måned.

  • Kommission – Den er normalt baseret på at opnå månedlige eller kvartalsmæssige produktionskvoter. Det er en god måde at sørge for ligelige belønninger på.
  • Tantième eller aktieoptioner – De udbetales til ansatte baseret på virksomhedens resultater som helhed.
  • Ferietilskud - Er særligt attraktive for medarbejdere, der lige har afsluttet uddannelse, eller dem der har unge børn.
  • Tilbagebetaling af studielån – At hjælpe medarbejderne med at fortsætte deres uddannelse, viser at I er villige til at investere i deres fremtid.
  • Livsforsikring - At sikre at der sørges godt for medarbejdernes familie, hvis det værste skulle ske, beroliger dem.
  • Pension - Yderligere bidrag til en medarbejders månedlige betalinger er et gode, mange kandidater tager alvorligt.
  • Firmabil - Tilbydes sædvanligvis til medarbejdere, der tilbringer en stor del af deres arbejdstid på farten, eller dem der har langt at pendle.
  • Bidrag til rejser eller lån til sæsonkort – Enhver hjælp du kan bidrage rejser modtages som regel godt.
  • Fleksible arbejdstider – At lade arbejdere få en bedre balance mellem arbejde og dagligliv bliver en stadig vigtigere faktor.
  • Børnepleje – Enten ved at etablere en facilitet i firmaet eller gå med i en lokal børnehave.
  • Medlemskab i motionscenter - Enten det er understøttet eller gratis, så er det en god måde for arbejdsgivere at tilbyde konkrete personalegoder.
  • Støttet kost og drikke - prisen på snacks, kaffe, vand og frokost i løbet af et år kan udgøre en skrækkelig stor del af ens løn.
  • Hverdagstøj - Det opfattes normalt ikke som et gode, men tænk på hvor mange penge, man kan spare medarbejdere for, hvis de kan bruge det samme tøj på arbejdspladsen som i deres fritid.

Du har teoretisk ret til at forhandle med mere end en kandidat ad gangen, men gå kun ind i en dybere drøftelse med den kandidat, du håber at tilbyde jobbet til.