Skip to main content
  1. Ressourcecenter
  2. Sådan bruger du Monster
  3. Best practices
  4. Hvordan kan jeg lave min stillingsannonce brugervenlig for søgemaskiner?

Hvordan kan jeg lave min stillingsannonce brugervenlig for søgemaskiner?

Hvordan kan jeg lave min stillingsannonce brugervenlig for søgemaskiner?

Det er vitalt for at opnå succes med din hvervekampagne, at du tilbyder dit job på Monster og hjælper os med at få det til at placere højt på Google, Yahoo! og de andre internetsøgemaskiner.

SEO (søgemaskineoptimering) er kunsten at sikre sig, at websider viser sig i resultaterne, når en bruger søger efter visse nøgleord eller -fraser. De store søgemaskiner har konstant skiftende algoritmer, der bestemmer rækkefølgen på deres lister, og for at have en chance for at placere højt er der nogle simple regler, man skal følge.

Det vigtigste folk leder efter i søgeresultater (og det link som de forhåbentlig vil klikke på) er titeltagget. Alle job posteret på Monster har en automatiseret titeltag der består af:

<Jobtitel> Jobs <Lokalitet>

Hvis det ikke er tilfældet med dine jobposteringer, kan du ændre din skabelon ved at kontakte vores tekniske supportteam.

Søgemaskiner vurderer også, hvor relevant hovedindholdet på siden er, ved at tælle antallet af gange nøgleordet eller -frasen forekommer. Der er hundredvis af andre sideelementer, der indgår i beslutningen om, hvor godt placeret din jobregistrering er, men der er nogle hurtige tiltag, du kan gøre, der forbedrer din placering.

Brug mere effektive jobtitler
Sæt dig selv i ansøgerens sted. Hvilke ord ville de søge efter, hvis de ledte efter det job, du annoncerede for? Hvis du bruger udtryk, som jobsøgere faktisk ville lede efter, forøger du dine chancer for at blive fundet.

Nøgleord vises også med fede typer på søgeresultatsiden, hvilket forøger chancen, for at de bliver set og klikket på af brugeren.

  • Brug ikke - Niveau 2 arkitekturstrategist for indføring af politik
  • Brug - Overordnet politikrådgiver

Hvis du tilføjer en vigtig evne til din jobtitel, hjælper det med at appellere til et mere præcist publikum.

  • Brug ikke - Webudvikler
  • Brug - Java webudvikler

Hold dig væk fra brugen af jobtitler, der er kryptiske eller spørgende. De vil ikke vise sig som de søgeord, du vil have, og de vil også afholde brugere fra at klikke.

  • Brug ikke - Vil du arbejde i en bank?
  • Brug - Bankkasserer

Skriv ikke placering i jobtitlen
Det område du opgiver i joblisten, kombineres med jobtitlen, der udgør sidetitlen. Lad dig aldrig friste til at indtaste området i feltet for jobtitlen, ellers kommer du til at ende med en titeltag, der ser sådan ud:

Salgsleder - Docklands, London Jobs Docklands, London

Det vil opfattes som nøgleordsspam og skubbe dit job længere ned i placeringen.

Når du posterer dit job på Monster, og du bliver bedt om at fortælle os, hvor jobbet er placeret, skal du give os to vigtige informationer for at forbedre SEO.

  • Postnummer (for at synkronisere med vores Googlekortfunktion)
  • Den nærmeste by (med land efter behov)

Titeltagget der vises i søgemaskiner, er begrænset til 90 tegn, derfor har lange strenge med lokaliteter en tendens til at virke negativt.

  • Brug ikke - Reading, Berkshire, M4 korridoren, Thames Valley, South East
  • Brug - Reading, Berkshire

Du kan være mere konkret ang. området i selve jobbeskrivelsen, men for SEO er det bedst at holde på et væsentlig område, der passer på det område, hvor du forventer, de fleste kandidater vil søge.

Lav en god indledning
De første 155 tegn i jobbeskrivelsen et yderst vigtige for resultatet af din jobpostering. Hellere end at gå ind i en beskrivelse af virksomheden, så giv et kort overblik af rollen, gentag jobtitlen en gang og stedet en gang samt et par andre relevante vigtige evner. Hvis du stadig kan få plads til endnu engang at bruge de ord, jobtitlen består af, kan det være en fordel.

Det er vigtigt at sikre sig, at dette udgør en sammenhængende sætning snarere end en liste med nøgleord, da søgemaskiner belønner godt sammensat indledningstekst. På samme måde som med titeltagget fremstår de nøgleord, der søges af brugeren, med fed skrifttype i søgemaskinens resultater, hvilket forbedrer chancerne for, at brugere klikker på dit link.

Her er et godt eksempel (med nøglefraser i fed skrifttype og relevante termer understreget) for en stilling som salgsleder baseret i Warrington:

"Vi søger efter en salgsleder med erfaring inden for medicinalvareindustrien til at blive en del af vores specialist salgsteam i Warrington, Cheshire."

Gentag nøglefraserne
Resten af jobbeskrivelsen bør også indeholde nøgleordene og nøglefraserne på forskellige måder. Jobtitlen er det vigtigste, så sørg for, at den forekommer mindst tre gange og højst seks gange i jobbeskrivelsen.

Sætninger som fx "Ansvarsområdet for markedsføringschefen ..." eller "Som du har udvist i tidligere stillinger som markedsføringschef ..." er gode måder at indpasse nøglebegreber, uden at de føles klemt ind.

Det er også godt, hvis hvert ord i nøglefrasen yderligere fremstår selvstændigt et par gange. Fx hvis man bruger ordet 'markedsføring' i forbindelse med en kvalifikation for en kandidat, kan man lave en velskrevet beskrivelse, hvor det relevante nøgleord forekommer adskillige gange.

Nøglefrasen (eller de ord der er forbundet med nøglefrasen) skal udgøre 5-10% af hele sidens tekst. I en 200 ords beskrivelse er det mellem 10 og 20 gange. Det kan lyde af meget, men hvis man nævner ordet 'markedsføringschef' seks gange, ordene 'markedsføring' og 'chef' et par gange hver og jobstedet endnu et par gange, så har man en godt optimeret side.

Nøgleordsspamming er en praksis der kraftigt frarådes af søgemaskiner. Så hvis du prøver at forbedre din placering bare ved at liste jobtitler, evner og steder, er det sikkert, at du vil forsvinde ud af placeringerne.

Back to top